EDTA er en forkortelse for Ethylen Diamin Tetra Acetat.
EDTA binder kalk og forskellige metaller til sig i opløselige forbindelser, som kan udskilles med urinen, i særlig grad bly, hvorfor indsprøjtning med EDTA er blevet en effektiv afgiftning mod blyforgiftning.
Grunden til, at man giver det som indsprøjtning (drop) er, at det optages meget dårligt fra mave-tarmkanalen.
Efter en miljøulykke i 1950, hvor 30 arbejdere på en akkumulatorfabrik i USA blev blyforgiftet og derfor fik EDTA-behandling, opdagede nogle af arbejderne, at deres hjerteproblemer og bensmerter fra åreforkalkning pludselig forsvandt. Det blev starten på EDTA-behandling af kredsløbssygdomme.
ETDA-molekylet modvirker åreforkalkning ved at blive givet som en støddosis, hvor det binder og udskiller jern og kobber fra blodet. Disse er nemlig involveret i åreforkalkningsprocessen. Samtidig sænkes blodets calciumindhold, og kroppen kompenserer for tabet af calcium ved at tage det fra den kalk, der har aflejret sig som åreforkalkning.
EDTA-behandling
af kredsløbssygdomme foregår ambulant på privatklinikker. Reglerne for tilskud varierer fra land til land.
En typisk behandlingsforløb består af en indledende undersøgelse inkl. div. blodprøver. Efterfølgende behandles man 1-2 gange ugentlig. Denne basisbehandling udgør ca. 30 behandlinger. Herefter behandles man 1 gang om måneden i et år og derefter får man en vedligeholdelsesbehandling 1 gang i kvartalet resten af livet. Et behandlingsforløb koster godt 30.000 Kr. det første år.
Et EDTA behandlingsforløb kan være relevant ved følgende lidelser:
- Forkalkning i hjertes kranspulsårer – der kan forårsage Angina pectoris (brystsmerter) og AMI (blodprop i hjertet)
- Forkalkning i halspulsårerne – Giver ofte svimmelhed pga. nedsat blodtilførsel til hjernen, og blodpropper i hjernen kan stamme herfra.
- Åreforkalkning i benene – “Vindueskigger syndromet”, som kan føre til smerter og amputation.
- Senfølger efter sukkersyge – forårsager også åreforkalkning.
- Macula degeneration – celleødelæggelse i nethinden i øjnene.
- Forhøjede jerndepoter – medvirkende faktor ved åreforkalkning og blodpropdannelse.
- Efter Bypass-operation – forebygger reoperation ved at forlænge det opererede blodkars holdbarhed.
- Blyforgiftning
Kontraindikationer
EDTA har ingen eller kun få og lette bivirkninger. Det kan dreje sig om træthed, let feber eller svimmelhed. Ofte kan disse bivirkninger fjernes ved at justere lidt på behandlingsforløbet.
Personer med svært nedsat nyrefunktion bør dog ikke modtage EDTA-behandlinger. Dette undersøges der for ved den indledende undersøgelse.
Behandlingen gives hos følgende praktiserende læger:
Knut T. Flytlie
Gludsmindevej 39
7100 Vejle
Tlf: 75726090
www.vitamindoktor.com
Claus Hancke, Ole Købke og Irene Hage
Institut for Orthomolekylær Medicin
Lyngby Hovedgade 37
2800 Kgs.Lyngby
Tlf: 45 88 09 00
Bivirkningsfri rensning af årerne med EDTA.
Sandsynligvis har hverken du eller din læge hørt om EDTA-kelatering som terapi mod hjerte- karsygdomme.
Dette er intravenøs tilførsel af EDTA, som kan reversere åreforkalkning, forebygge kræft og sænke blodtrykket.
EDTA får også diabetiske sår til at gro bedre og kan eliminere behovet for drastiske operationer som angioplastik, bypassoperationer i hjertet og benamputationer, skriver Iver Mysterud
Mange læger har lært, at EDTA-kelatering kan bruges ved blyforgiftning, idet EDTA binder blymolekylerne og fører dem ud af kroppen via urinen. Men de fleste tror, at EDTA-kelatering i forbindelse med hjerte- karsygdom er en uvirksom terapi som i bedste fald kommer i vejen for skolemedicinens kirurgiske indgreb. Dette skyldes, at der fra skolemedicinsk hold i USA nærmest har været drevet en kampagne mod denne effektive og billige behandlingsform.
Danske læger får ingen oplæring i teknikken, hverken på medicinstudiet eller i specialistuddannelsen for indre medicin eller kardiologi og dem, som ønsker at lære om den, må gøre det på eget initiativ i samarbejde med udenlandske læger. I skolemedicinske kredse eksisterer en myte om, at EDTA-kelatering ved åreforkalkning ikke bare er ineffektivt og farligt, men til og med bør regnes for svindel.
Den amerikanske forsker Joel M. Kaufmann, Ph.D., har efterprøvet denne myte i sin bog ”Malignant medical myths” (2006). Hans konklusion er tværtimod, at EDTA-kelatering faktisk er effektiv, og derfor bør være et førstevalg i behandlingen af en række lidelser.
NYTTE AF EDTA-KELATERING
EDTA-kaletering kan hjælpe mennesker, som har brystsmerter (angina), eller som har haft en ikke dødelig hjerteinfarkt.
Alle som har fået påvist, at de har én eller flere tilstoppede blodårer, og som har fået anbefalet at få udført angioplastik, dvs. ballonudvidelse af snævre blodkar eller bypasskirurgi, som er et kirurgisk indgreb, hvor man tager en blodåre fra et andet sted på kroppen og indsætter den ved siden af en tilstoppet åre i hjertet, bør interessere sig for teknikken. Det gælder også, hvis man har opsvulmede ankler og håndled eller alvorlige ødemer, som ikke bliver bedre ved vanddrivende midler. EDTA-kelatering er også en aktuel behandling for alle, som er blevet anbefalet en amputation eller som har en sår, som ikke vil hele pga. dårlig blodcirkulation. Patienter som ikke længere kan klare at gå mere end nogle få meter på grund af smerter forårsaget af dårlig blodcirkulation, bør også vurdere EDTA-kelatering.
BEHANDLINGEN
Som regel injiceres infusionsvæsken med en nål via venen i en arm. Væsken drypper langsomt ind i løbet af 3 timer. Normalt sættes 1-2 infusioner hver uge i 15-30 uger, dvs. at en behandlingsserie i gennemsnit består af 30 infusioner.
Nogle patienter har god respons efter bare én serie, mens andre har behov for flere behandlinger over måneder. EDTA-kelatering bruges mod alvorlige tilstande, hvilket betyder, at en del af patienterne vil have behov for opfølgningsbehandling, så længe de lever.
Kauffman angiver, at ca. 44% af patienterne føler sig bedre efter behandlingen. De oplever f.eks. mindre anginasmerter, mindre ødemer og bedre eller fuldstændig sammenvoksning af sår. Omtrent lige så mange af de øvrige patienter vil mærke moderat bedring af de samme symptomer. Patienter som har været totalt stillesiddende kan forvente at få bedre kapacitet til dagligdags aktiviteter. Kauffman påpeger, at mange, som skulle have haft et potentielt farligt kirurgisk indgreb, ikke længere behøver dette efter EDTA-kelatering. Han mener, at kelatering er et glimrende alternativ til bypasskirurgi i 80-85% af tilfældene, og at der derfor bør være et førstevalg.
Frem til år 2000 havde mere end en million patienter fået mere end 20 millioner EDTA-infusioner. Ikke siden 1954, da to døde pga. alt for høj dosering, har der været rapporteret om alvorlige bivirkninger, når behandlingen har været udført korrekt. Iflg. Kauffman er protokollen for oral (gennem munden) EDTA-kelatering ikke effektiv nok, og derfor anbefaler han kun infusion mod åreforkalkning. Han holder imidlertid muligheden åben for, at man i fremtiden kan få udviklet en bedre form for oral EDTA-kelatering. Det er muligt at fjerne en del typer metaller ved brug af andre kelatorer end EDTA. En del læger bruger bl.a. orale kapsler med kelatorer som DMSA/DMPS som led i behandlingen af kviksølvforgiftning.
HVEM PRAKTISERER EDTA-KELATERING
Det er vigtigt af have fået grundig oplæring, hvis man ønsker at behandle patienter med EDTA. En egen organisation blev grundlagt med dette formål i 1973. Den hedder i dag ”American College for Advancement in Medicine”.
En liste med 1000 amerikanske og 100 europæiske læger, som har fået oplæring i regi af ACAM findes på netsiden. I Danmark bruger nogle læger denne teknik.
UDGIFTER
Udgiften pr. infusion er ifølge Kauffman $90-125 i USA. En serie med 20 infusioner koster derfor typisk $2000 (ca. kr. 11.000) og er tilstrækkeligt i et år. Normalt betaler amerikanske forsikringsselskaber ikke for en sådan behandling, selv om det er langt billigere end konventionel behandling. Kirurgiske indgreb som bypassoperationer og udblokning af årerne er væsentligt dyrere, men procedurerne er godkendt og dækkes derfor af forsikringen i USA.
FORSKNING
Kauffman har studeret al forskning, som er udført på EDTA-kelatering mod hjerte- og karsygdomme. Frem til 2006 var der gennemført ca. 50 kontrollerede forsøg med EDTA-behandling af åreforkalkning. Han satte følgende kriterier for at komme med i en samlet vurdering:
1) at forsøgene omtalte testning af mennesker, ikke dyr,
2) at de vurderede, hvorvidt testpersonerne fik det bedre og ikke bare overlevede, og
3) at de indeholdt data, som henviste til objektive kriterier for forbedring i tilstanden.
Som et gennemsnit blev der påvist, at ca. 87% af patienterne forbedrede deres tilstand. Store og små studier gav omtrent samme resultat. Et af de objektive kriterier for forbedring er, hvor langt man kan klare at gå uden smerte ved blodpropper i benene. Kauffman påpeger, at kunne gå 100 meter mod tidligere bare 5-10 meter repræsenterer en dramatisk forbedring af livskvaliteten i lighed med, at man slipper for at amputere et ben eller undgår en bypassoperation. Han påpeger, at en anden måde at vurdere EDTA-kelatering på er, at se på hvor stor en del af patienterne, der forsvinder fra forsøgene, altså dem, som ikke vil være med længere eller slet og ret udebliver fra behandling. Når patienterne kommer sig efter de første behandlinger, vender de fleste tilbage for at fuldføre yderligere behandlinger uge efter uge for at afslutte en hel behandlingsserie (10-30 behandlinger).
I et forsøg fra 2002 udeblev så få som 5% fra studiet. Kauffman påpeger, at patienter som behandles med EDTA-kelatering ofte er så syge, at administrering af en placeboløsning i et dobbeltblindt forsøg, hvor der trækkes lod om hvem, der skal have den ægte vare, og hvem der skal have placebo, ville være uetisk.
Årsagen er, at denne behandling har været sikker og effektiv helt siden 1985.
Desuden har forbedringerne blandt patienterne, som fik ægte behandling i tidligere ”blindstudier”, været så oplagte, at også placebogruppen af etiske grunde fik EDTA-kelatering (studierne blev altså afsluttet før tiden). Kliniske erfaringer viser, at EDTA-kelatering sænker blodtrykket (det systoliske) hos nogle patienter, men dette er ikke bekræftet i systematiske studier. Det ser også ud til, at EDTA-kelatering kan reducere forekomsten af kræft.
En opfølgning over 10 år af 59 patienter, som var behandlet med EDTA, viste en reduktion på 90% i forekomsten af kræft sammenlignet med kræftraten hos 172 kontrolpatienter.
MODSTAND FRA DE ETABLEREDE
Den etablerede medicin og en række organisationer er modstandere af EDTA-kelatering mod hjerte- og karsygdom. Grunden til dette er ikke kendt, men Kauffman mener, det kan skyldes, at en af de ledende forskere på området først publicerede, at behandlingen var effektiv, senere at den ikke var det. På samme tid startede æraen med bypassoperationer og angioplastik. I de tilfælde hvor disse teknikker giver et vellykket resultat, hjælpes patienterne langt hurtigere end med EDTA-kelatering.
Kauffman fremfører også, at disse operationer koster langt mere at udføre, og faktisk er de 10-40 gange mere lønsomme for lægerne end EDTA-kelatering. Det ligger også i kortene, at lægemiddelindustrien ikke kan tjene mange penge på en biokemisk enkel og terapeutisk sikker behandlingsprocedure.
Der kan du også læse om en tvivlsom højesteretdom i Danmark angående dårlig gennemført forskning på EDTA-kelatering.
EDTA OG KELATERING
EDTA er en forkortelse for det engelske stof ”ethylenediaminetetraacetic acid”, på dansk etylendiamintetraeddikesyre. Som navnet siger, er EDTA sammensat at flere stoffer, som forekommer i naturen, som etylen, en nitrogenforbindelse og eddikesyre. EDTA er et lille molekyle, som fremstilles syntetisk. Det blev kommercielt tilgængeligt først i 1930’erne. I infusionsløsninger bruges dinatrium-EDTA, dvs. at to natriumioner er koblet til EDTA-molekylet i stedet for to hydrogenioner. Kelatering kommer af det græske ord for klo (chele),
som krabber og hummere har. Kelater er molekyler, som har evnen til at binde metalioner, tilsvarende en klo, som holder noget i sit greb. EDTA er et sådant molekyle, og naturlig findes også en række andre, f.eks. vitamin C, hæmoglobin og klorofyl. Dette molekyle (EDTA) binder særlig effektivt toværdi ioner (magnesium, kalcium, zink, kobber, mangan, jern, kviksølv) og treværdi ioner (aluminium, jern). Forbindelsen mellem EDTA og et metalion udskilles i urinen, uden at selve EDTA-molekylet ændres. Det holder sig desuden stabilt i menneskekroppen. Selv om EDTA binder og fjerner forskellige metaller fra kroppen, er den nøjagtige virkningsmekanisme ved EDTA-kelatering ikke fuldt klarlagt.
Speak Your Mind