Den sydafrikanske plante djævleklo kan afhjælpe mange problemer med smerter og inflammation, og den har vist sig at være et uskadeligt alternativ til farmaceutisk medicin ved at være en fortræffelig hjælp til mennesker med reumatiske lidelser. Øget dokumentation antyder, at roden fra djævleklo kan stilne smerte og reducere inflammation hos mennesker med gigt og andre pinagtige ubalancer. Det er blevet påvist, at urten ikke blot lindrer de smertende tilstande, men også øger bevægeligheden og smidigheden i led og muskler.
Tekst Lene Pors og Frede Damgaard
Hvad er en djævleklo?
Vi vil her starte med et par ord og et citat der går helt tilbage til år 350 f. Kr. Det er ord, der stammer fra lægekunstens grundlægger Hippokrates, der jo som en af de første havde markante og fremsynede holdninger til sygdom og helbredelse. Som en vigtig pointe hævdede han, at al sygdom har en naturlig årsag, og at der samtidig i ethvert menneske findes kræfter til at helbrede sig selv. ”En klog mand burde kunne indse, at sundhed er det mest værdifulde og burde lære hvordan, han kan behandle sin sygdom ud fra egen vurdering”, udtalte Hippokrates og mente dermed, at kosten, dens tilberedning og planterne var nogle af de væsentligste ting her i tilværelsen til et godt og sundt liv.
Andre der i høj grad har levet på sund og naturlig vis er nogle af verdens oprindelige befolkninger. Dem, der skal omtales i denne forbindelse, er de forskellige stammer fra den sydvestlige del af Afrika, nemlig aboriginere og buskmænd. Specielt i Kalahariørkenen der bl.a. dækker det meste af Namibia har buskmændene, hottentotterne, sanfolket, khoisanfolket og bantuer[1] igennem de sidste 20.000 år levet sundt af naturens gavmildhed og klaret deres sygdomsproblemer også ved hjælp af urter og planter fra naturens apotek. De opdagede de medicinske muligheder i djævlekloen ved at bruge et afkog af den knoldede rod som en tonic til fordøjelsesproblemer, til smerter og til at nedsætte feber. Desuden brugte de den også som et tropisk remedie i salve til sår, forbrændinger og andre hudproblemer. Kvinderne pulveriserede roden, fabrikerede salve af det og smurte det på maven under fødsel til at dulme smerterne.
Djævleklo har op igennem folkemedicinen været brugt som middel mod gigt, smerter i ryggen, til ledsmerter hos folk hvor det har været en plage at stå op om morgenen og en sand lidelse at rejse sig eller gå på trapper. I starten af 1900-tallet blev planten introduceret i Europa, og siden har de tørrede rødder været brugt i behandling af forskellige helbredsproblemer.
De første videnskabelige undersøgelser blev foretaget i 1958 ved universitetet i Jena. De viste, at planten har stærkt betændelseshæmmende effekter sammenlignet med kortison og fenylbutazon[2]. Nyere tyske og franske undersøgelse har bekræftet disse både smertestillende og betændelseshæmmende egenskaber med de samme effekter som ved kortison og fenylbutazon [3].
Fact File
Dens latinske navn er Harpagophytum procumbens, og den er medlem af sesamfamilien (Pedaliaceae).
Kaldes djævleklo eller venustorn på dansk.
På engelsk bruges navne som Cat’s Claw, Devil’s Claw eller Wood Spider og på tysk har den fået navnet Teufelskralle.
Det meste af verdens forsyninger af djævleklo kommer fra Namibia.
Udseende og voksesteder
Djævleklo (Harpagophytum procumbens) er en krybende, flerårig plante med oprindelse i Sydafrika. Den findes hovedsagelig i de sydlige og østlige dele af Namibia, Botswana og i Kalahariområdet [4]. Den har lange, slyngagtige og lidt opadbøjede udløbere, der kan blive op til 1½ m i længden med torne og kødfulde, fligede blade.
Navnet stammer fra små, miniatureformede kløer, der dækker og beskytter plantens træagtige frugt [5]. Kreaturer, der græsser på områder, hvor djævlekloen vokser, kan ligefrem komme til skade, hvis de med hovene kommer i karambolage med planten. Dels kan de rive sig på tornene og dels kan selve kloen ved frugten ligefrem gribe fat, så det kan være vanskeligt at komme derfra igen uden sår og skrammer.
Den har et forgrenet rodnet med sekundære rødder, de såkaldte rodknolde, som vokser ud fra hovedrødderne. Det er indholdsstofferne i disse rodknolde, der primært anvendes medicinsk.
Hvert efterår høstes rødder og rodknolde, de skæres i ca. 2 cm lange stykker, tørres og kan derefter anvendes til mange forskellige former for præparater. Planten har meget smukke, rødlilla og orangefarvede, trompetformede og duftløse blomster, men til gengæld indeholder den stoffer, som får den til at smage temmelig bittert [4]. Planten trives i områder med ler eller sandjord som fx på Namibias stepper. Den kan også vokse langs vejkanter og braklagte områder, hvor den naturlige vegetation er ryddet.
Medicinsk brug mod gigt
De to mest aktive indholdsstoffer i djævlekloroden er iridoide glykosider, stoffer som man anser for at have stærke antiinflammatoriske virkninger. Disse glykosider er harpagosid og små mængder harpagid. Desuden indeholder den procumbid og fenole glykosider og sukkerarter m.m. [6].
Mere end 500.000 danskere har en smertefuld hverdag med sygdomme, der er koblet til bevægeapparatet. Sædvanligvis ligger der degenerative forandringer til grund, men smerterne kan også optræde ganske pludseligt uden påviselig årsag eller sættes i forbindelse med fænomener som kulde og ændringer i vejrliget.
Der sluges årligt for 300 millioner kroner ”gigtpiller” i Danmark, og de tages af alle aldersklasser lige fra gamle, gigtkrogede mennesker til unge toptrænede sportsfolk, som får en akut skade. Det drejer sig især om de såkaldte NSAID-produkter (Non Steroid Antiinflammatory Drugs), der ganske vist tager smerterne, men også har alvorlige bivirkninger. Blandt andet kan de fremkalde blødende mavesår og forårsage uoprettelige skader på ledbrusken og dermed ødelægge leddene.
The British Herbal Pharmacopoeia anser djævleklo for at have smertestillende og beroligende egenskaber. Derfor anvendes planten til behandling af smerter i lænden, mangel på appetit og dyspepsi [6], der er en fællesbetegnelse for organiske og funktionelle symptomer øvre mave- tarmkanal, der kan have mange forskellige årsager. Planten bruges traditionelt i behandlingen af ledbetændelse, podagra, alle slags muskelsmerter, lumbago men også til mave- og leverproblemer med dens bitter tonic effekt.
Sikkerhed og kontraindikationer
Djævleklo er en ikke-giftig og sikker droge. Der er ikke rapporteret tilfælde, hvor planten interagerer med anden form for medicin. Bør ikke bruges af gravide, i tilfælde med sår i mave eller tolvfingertarm eller ved galdesten. Der kan ved brug opstå milde former for gener i maven, fx kvalme eller reflux [6]. Djævleklo arbejder tilsyneladende på samme måde som cox-2-antiinflammatoriske stoffer ved at ændre balancen og hæmme leukotriener, som er en gruppe af molekyler og en gruppe af inflammatoriske mediatorer, der tilhørende de betændelsesfremmende prostaglandiner, der er involveret i inflammation.
Hvad siger videnskaben?
- Leblan og kollegaer undersøgte 122 personer med slidgigt i hofte og knæ i 4 måneder. Den ene gruppe fik Harpagophytum procumbens, den anden konventionel behandling. Plantepræparatet var mindst lige så effektivt til at reducere smerterne og øge bevægeligheden som det konventionelle middel diacerhein, og desuden tåles det bedre (Joint Bone Spine, 2000;67(5):462-7).
- Laudahn og kollegaer gav 130 patienter med kroniske rygsmerter Harpagophytum i 8 uger. Resultaterne viste en signifikant forbedring af smertesymptomer og bevægelighed. (Phytother Res., 2001 Nov;15(7):621-4).
- Göbel og kollegaer undersøgte 63 personer med muskelspændinger og smerter i ryggen i 4 uger. 31 personer fik Harpagophytum, 32 et placebo (”snydemedicin”). Resultatet viste, at Harpagophytum er i stand til at reducere muskelstivhed og dermed smerter signifikant (Schmerz, 2001 Nov;15(7):621-4).
- Wegener og kollegaer ordinerede Harpagophytum til 75 patienter med slidgigt i hofte og knæ i ca. 12 uger. Konklusion: en stærk forbedring af samtlige undersøgte symptomer (Phytother Res., 2003 Dec;17(10):1165-72).
- Chrubasik og kollegaer gav 73 patienter med lændesmerter Harpagophytum i op til 54 uger og konstaterede både en reduktion af smerter og et øget bevægelighed hos deltagerne (Phytomedicine, 2005 Jan;12(1-2):1-9).
_________________________________________________________
Litteratur
[1] www.encounter.co.za/article/157
[2] Eichler, Koch, Arzneim Forsch; Erdos et al. Planta Medica
[3] Belaiche, Phytotherapy; Sens-Olive, Phytotherapy 1
[5] Andrew Chevallier, The Encyclopaedia of Medicinal Plants
[6] E/S/C/O/P Monographs, Harpagophytic Radix
Speak Your Mind