Den kolesterol, der findes i det daglige blødkogte æg vil overhovedet ikke øge blodets kolesterolindhold

Nogle kan endda forekomme os lige lovligt nævenyttige, når de nu blander sig i vor egen intime dagligdag og vil fortælle os, hvornår og hvordan vi skal motionere, hvad vi må spise og måske især, hvad vi ikke må spise.

Naturligvis er det fint at advare os mod de tilslørede farer, der møder os fordækt i den mad, vi køber. Nykonstruerede molekyler, som naturen aldrig har kendt, og hvis kemisk/biologiske giftighed kun er overfladisk undersøgt, er en altid spændende ingrediens i vor daglige kost. Jeg tænker her på de forskellige tilsætningsstoffer hvormed den petrokemiske industri i stigende grad har krydret vor kost og således bidraget til menneskehedens helse og livskvalitet; – eller mangel på samme.

Lige så naturligt det er at være på vagt over for disse petro-kemiske produkter, lige så meget bør man studse, når befolkningen pludselig bliver advaret mod at spise noget så naturligt som æg. Noget vi trods alt har spist, siden der var noget, der hed mennesker.

Igennem årtiers kolesterolhysteri er verdens befolkninger blevet skræmt fra vid og sans ved den blotte tanke om at nyde et blødkogt morgenæg. Næ, næ. Højst et æg om ugen! – var parolen i årevis. Og det siges, at man stadig kan finde enkeltstående afsides og isolerede faggrupper, hvor man hylder dette princip. Det er efter sigende de samme grupper, som lovpriser en af den petrokemiske  industris helt store triumfer, margarinen.

Hvad er det nu, der er så farligt ved æg? Ja det skulle jo være det her kolesterol, der findes i æggeblommen. Det siges at være noget farligt noget med kolesterol i blodet,  og så skal man jo ikke spise for meget af det. Nå?….Jamen, det kolesterol man spiser, ryger det da direkte over i blodet? Og hvis man nu spiser ærter, bliver blodet så grønt? Næh, det er vist ikke set før.

Og således får man heller ikke forhøjet sit kolesterol i blodet, fordi man spiser et æg.

Den kolesterol, der findes i det blødkogte æg vil nemlig overhovedet ikke øge blodets kolesterolindhold, men tvært imod påvirke blodets kolesterolbalance i en gavnlig retning.

Kolesterol er et livsvigtigt stof, som kroppen selv danner. Det indbygges i proteinmolekyler, som bliver bestemmende for den rolle, kolesterolmolekylet får. Populært taler vi om  det ”gode” HDL-kolesterol (High Density Lipoprotein) eller det ”skadelige” LDL-kolesterol (Low Density Lipoprotein). Der er desuden en række overgangsformer, samt det såkaldte Triglycerid, som er af betydning for de sygdomme, vi kalder livsstilssygdomme. HDL er redningsplanken for kolesterolet. Jo mere kolesterol, vi kan få indbygget i HDL-molekylet, des bedre. HDL fungerer som en slags antioxidant.

LDL-kolesterolet er derimod problematisk. En isoleret forhøjelse af LDL er næppe skadelig, men hvis man samtidigt har en livlig fri radikal aktivitet (fremmet af rygning, betændelsesreaktioner, store depoter af hæm-jern, indtagelse af trans-fede syrer fra margarine og vegetabilske olier, påvirkning af giftstoffer, stråling eller stress) – så vil LDL-molekylet let oxidere (forharske).

Oxideret LDL-kolesterol er cellegiftigt. Det optages af en bestemt type hvide blodlegemer (Monocytter), der bliver til såkaldte ”skumceller” inde i væggen af et blodkar.

Når disse skumceller går til grunde, efterlader de et fedtstrøg af oxideret LDL i karvæggen, samt en byge frie radikaler, og så kan processen fortsætte. Det er det, vi kalder åreforkalkning. Denne proces kan imidlertid hæmmes. – Men ikke fordi man undlader at spise æg! Det vigtigste mål er derimod at undgå dannelsen af oxideret LDL Og det vil sige, at man skal undgå at udsætte sin krop for de påvirkninger, der fremprovokerer en overproduktion af frie radikaler. Det er i denne sammenhæng, at kosten har en betydning. Kosten vil nemlig påvirke den fine balance mellem LDL og HDL.

Hvis man snupper sig en lækker grillet oksebøf med pommes frites, dertil en kunstigt sødet læskedrik, og efter måltidet stresser af med en smøg og en drink og nyder udsigten ud over de nysprøjede marker, så vil man voldsomt forøge mængden af oxideret, cellegiftigt LDL.

Sammenlignet hermed, er indtagelsen af et æg det samme som at lægge et ekstra sandkorn over på Råbjerg Mile. Og selv det er diskutabelt, Der er nemlig forskere, der hævder, at indtagelse af æg vil forskyde balancen positivt, altså øge mængden af  HDL i forhold til LDL, og det er senest vist i The Journal of Nutrition februar 2008, hvor der var signifikant stigning i HDL-kolesterol i den gruppe, der spiste æg, uden at LDL steg overhovedet.

Af hensyn til kolesterolbalancen er der således ingen grund til at fornægte sig et spejlæg eller et blødkogt æg: Den grillede bøf, pommes fritterne og cigaretten vil skade kolesterolbalancen mere. Ernæringsmæssigt er der grund til at fremhæve æg som en kilde til nogle af de aminosyrer og proteiner, vi bruger som byggesten i vore celler. Alt efter hønens kost, er der en lang række mineraler og vitaminer, vi kan bruge. Selv emballagen er særdeles velkonstrueret fra naturens hånd, så der er ingen grund til at forbedre den, sådan som vi så forsøg på for nogle år siden. Æg på papkarton vil nødvendiggøre konserveringsmidler (som ikke er nødvendige) i en æggeskal).

Hvis man ellers kunne holde fingrene fra at vaske de nylagte æg, så er æggeskallen  som emballage en god sikring mod bakterieangreb på indholdet.

Hvis man endelig skal finde på noget negativt at sige om et så fremragende næringsemne som æg; – så er det et af de næringsmidler, som mange udvikler allergi imod, og det kan jo være nok så generende. Dertil har vi hele salmonellaproblematikken. Dette har imidlertid intet at gøre med debatten om æg som næringsmiddel. Det har mere at gøre med kvaliteten af hønsefoder, afvaskning, opbevaring og tilberedning af æg, Det rokker ikke ved ægget som en velemballeret, velsmagende og sundt næringsmiddel.

Tilbered det med omtanke og nyd det med helse.

Claus Hancke