18. August 2018

Det livsnødvendige fedt

”I en tid hvor der advares mod fedt af enhver art, ser jeg det nødvendigt, at fortælle om fedtstoffernes vigtige, ja endda livsvigtige egenskaber. Vi har brug for fedt for at fungere og holde kroppen i balance. Desværre gør det moderne industrisamfund, som vi lever i, det svært at opdrive sunde madvarer med gode fedtsyrer. Hvis fedtsyrerne er ødelagt under fremstillingen, har de en negativ indflydelse på vores krop. Det er et dilemma, som har været medvirkende til at forvirre mange folk. De hører lidt her og lidt der, men de ved ikke, hvad de skal tro. Det er synd og skam, for det får folk til at holde op med at spise fedt. Fedtsyrer har mange livsnødvendige egenskaber, som vi ikke kan være foruden, det skal vi sætte mere fokus på”.

af Frede Damgaard Ernæringsterapeut DET, Phytoterapeut og Biopat/ Naturopath

Kroppen har brug for fedt for at kunne fungere. Fedt og særligt de umættede fedtsyrer er livsnødvendige for alle kroppens celler. Vi består af milliarder af celler, og alle disse cellers overflade består af et fedtlag, som har stor betydning for transport af næringsstoffer til og fra cellerne. Sammensætningen af cellernes fedtlag afhænger blandt andet af det, vi spiser. Umættede og flerumættede fedtsyrer gør cellemembranerne smidige, og får næringsstofferne til at passere lettere.

Mættede fedtsyrer gør cellemembranerne mere stive, og kan gøre det svært at videretransportere næringsstoffer.

Vi har både brug for umættede-, flerumættede og mættede fedtsyrer, men forholdet mellem dem, og dermed indtaget af dem, skal være i det rette forhold.

Alle vores cellemembraner består af godt, sundt og uspoleret fedt. Et kvalitetsbevidst fedtindtag i det rette forhold derfor har betydning for immunforsvaret, nervesystemet, hormonbalancen og meget, meget mere. Faktisk er fedt vores vigtigste energikilde.

Fedt er også med til at fremme optagelsen af fedtopløselige vitaminer, pga. at der produceres mere galde, som er grund for optagelsen af de fedtopløselige vitaminer. Fedtsyrer og steroler er grundlag for dannelsen af hormoner.

Fedtstoffer og hormoner
Fedtsyrer er grundlag for dannelsen af kroppens hormoner. De regulerer blandt andet kroppens stofskiftehormoner, blodsukkerhormoner, stresshormoner og kønshormoner. Spiser folk gode fedtsyrer, danner de gode, regulerende hormoner.

Spiser folk dårlige og forarbejdede fedtsyrer, også kaldet transfedtsyrer, danner de dårlige regulerende hormoner. Et fedtsyreindtag, i det rette forhold, sikrer ikke kun en god kommunikation mellem cellerne. Det sikrer også en god hormonregulering, giver optimal sundhed og livsglæde og masser af energi. Desuden påvirkes huden, slimhinderne og kroppens forsvarssystem også af, om du spiser gode eller dårlige fedtstoffer.

 

 

Hud og slimhinder
Huden, slimhinderne og kroppens forsvarssystem påvirkes af, hvilke fedtstoffer du spiser.

 

Tri-glycerid

Størstedelen af vores kropsfedt, og det fedt vi indtager i fødevarer, er af typen triglycerider. Tri-glycerid består af ét glycerolmolekyle og tre fedtsyrer.

Glycerol er skelettet i tri-glyceridmolekylet, formet nærmest som et stort E og til hvert af de tre ben i E’et, er der så hæftet en fedtsyre, der kan have forskellig længde og opbygning. Under fordøjelsen klipper enzymer fedtsyrerne fra glycerolet. Tri-glycerid er en oplagringsform for fedt og det er den form, fedtet har i for eksempel planteolier (flydende), plantefedt (fast), synligt fedt på kød og fedtdepoter hos mennesket.

Fosfolipider

Fosfolipider ligner tri-glycerider (almindelige fedtsyrer), men i stedet for den ene af de yderste fedtsyrer er der påhæftet en fosfatgruppe og en base. Det giver molekylet nogle særlige egenskaber, som gør, at fosfolipider er i stand til at forbinde sig med vand og skabe en emulsion. Det betyder, at fosfolipider er stand til at emulgere og opløse fedtsyrer, så de bedre kan optages, transporteres og fordele sig i kroppen alle de rette steder og specielt i cellemembranerne. Fosfolipider er vigtige for alle cellefunktioner, da membranen rundt om alle celler er opbygget af dem. Fosfolipider er derfor vidt udbredt og indtages i føden gennem blandt andet kød og æg, lecithin og krill.

Steroler

Steroler er en gruppe voksagtige fedtstoffer der, udover kolesterol som er det mest kendte, omfatter visse hormoner samt forstadier til D-vitamin og kolesterol. Steroler findes navnlig i blandt andet kød, mælk, æg og smør. Dog uden påvirkning af kolesterolet i blodet.

Hvordan får du styr på mættet fedtsyrer, umættet fedtsyrer, omega 3 og 6 samt de kryptiske fedtsyreforkortelser LA, AA, GLA, ALA, ETA, EPA, DPA, DHA, OA m.fl.?

Madens fedtsyrer kan opdeles i tre forskellige typer:
– Polyumættede fedtsyrer
– Monoumættede fedtsyrer
– Mættede fedtsyrer

Hvad er en fedtsyre?

Fedtsyrer er lange kæder af kulstof-atomer med en syregruppe i den ene ende. De indeholder et varierende antal kulstof-atomer (normalt et lige antal), og herudover kan de have én eller flere dobbeltbindinger mellem de enkelte kulstof-atomer.

Fedtsyrerne kan være mættede, enkelt/ monoumættede eller fler/ polyumættede.

I mættede fedtsyrer er alle kulstoffets frie ”arme” bundet til hydrogen.

I monoumættede fedtsyrer optræder en dobbeltbinding; to kulstofatomer holder hinanden ”med begge hænder” i stedet for at binde to hydrogenatomer.

I flerumættede fedtsyrer findes der to eller flere dobbeltbindinger.

De forskellige fedtsyrer: De umættede fedtsyrer er sunde. Det er fordi, det er her, vi finder de essentielle, flerumættede fedtsyrer. Dernæst kommer de  enkeltumættede, og så de mættede, hvor især kokosolien er en supersund olie. Transfedtsyrer er decideret farlige.

Mættede fedtsyrer

En mættet fedtsyre (SFA) er en fedtsyre, der ikke indeholder nogle dobbeltbindinger mellem de enkelte kulstof-atomer. Jo flere mættede fedtsyrer, der er i et fedtstof, jo mere fast er fedtstoffet. Mættede fedtsyrer findes hovedsageligt i animalsk fedt fra kød, men også i mælkefedt (smør, ost med mere).

Mættet fedt har en fast form ved stuetemperatur, mens flerumættede holder sig flydende selv i køleskabet. Mættet fedt findes også i kokos og palmefedt, her er fedtsyrerne kortere end dem, der er i de animalske.

De mellemlange- og korte fedtsyrer forbrændes til energi og deponeres derfor ikke.

Smør anbefales generelt, pga. de mættede fedtsyrer, til stegning, men det kan dog alligevel være problematisk, da kolesterolen i smørret kan ilte.

Smør består af længere molekylekæder end kokosolie, og er derfor sværere at forbrænde (for kroppen).

Kokosolie/ fedt

Hvis man sammenligner vores celler med en brændeovn, så ved de fleste at store ukløvede stykker brænde er sværere at få ild i, og brænder langsommere end små stykker fintkløvet træ. Kokosolie virker i cellerne ligesom fintkløvet træ gør i brændeovnen – det brændes hurtigt af og giver hurtig energi. Smør virker derimod som de store stykker ukløvet brænde som er sværere at få ild i og som langsomt brænder af.

Essentielle fedtsyrer

I WHO´s – World Health Organisation – liste over næringsstoffer, som kroppen SKAL have og som derfor er ESSENTIELLE, opremses mere en halvtreds forskellige vitaminer, mineraler, aminosyrer m.m.. Her finder man også de to essentielle fedtsyrer = alpha-linolensyre og linolsyre! Hvor f.eks. de daglige minimumsdoser for vitaminer og mineraler angives i mg og mcg, angives de to fedtsyrer i gram-størrelse, så vi bevæger os altså ikke i småtingsafdelingen!

 

 

 

 

Umættede fedtsyrer
Umættede fedtsyrer indeholder dobbeltbindinger mellem kulstof-atomerne. Mono-umættede fedtsyrer (MUFA) indeholder én dobbeltbinding, og polyumættede fedtsyrer (PUFA) indeholder to eller flere dobbeltbindinger. Jo mere umættet et fedtstof er, jo mere flydende er det. Umættede fedtsyrer inddeles i familier afhængig af placeringen af den

sidste dobbeltbinding (fra højre) – eller første (fra venstre) i molekylet. Det er hovedsagelig tre fedtsyrefamilier, der har interesse, nemlig Omega-3-fedtsyrer, Omega-6-fedtsyrer og Omega-9-fedtsyrer/ n-9 fedtsyrer/ w9-fedtsyrer.

Enkeltumættede/ monoumættede fedtsyrer – Omega-9-fedtsyrer:
Enkeltumættede fedtsyre er udvundet af planter. Det kan f.eks. være oliven, macadamia, avocado og raps. Macadamia nøddeolie er koldpresset af australske macadamia nødder. Den har usædvanlige egenskaber, som adskiller den fra andre madolier. Den er uovertruffen i madlavningen, hvad enten man bruger den til let opvarmning, i salatdressinger eller til bagning.

Følgende unikke egenskaber kendetegner macadamia nøddeolie:
Den indeholder flere enkeltumættede fedtsyrer end nogen anden madolie. Den har et højere rygepunkt end f.eks. olivenolie, hvilket betyder at olien giver behagelig til let stegning, sourtering af alle madvarer. Den er uovertruffen til f.eks. fisk og grøntsager, og den beholder sin fine nøddesmag under hele tilberedningen, hvor andre olier mister deres smag ved opvarmning. Eksempelvis mister olivenolien smag ved opvarmning over 70°. Macadamiaolien er meget “stabil”, d.v.s. at den har svært ved at harskne. Derfor er det ikke nødvendigt at tappe denne olie i mørkegrønne flasker og den åbnede flaske skal ikke nødvendigvis opbevares i køleskab.

Forskel på fastheden af fedtstoffer
De underligt klingende navne er en systematisk kemisk navngivning for, hvordan molekylet er bygget op. Monoumættede fedtsyrer, som der findes meget af i olivenolie og macadamiolie, er flydende ved stuetemperatur, mens de bliver kornet og faste i køleskabet. Mens mættet fedt er ganske stabilt ved varmepåvirkning (stegning), er de flerumættede fedtsyrer ustabile, når de opvarmes og kommer i kontakt med luft og lys. For at de ikke skal harskne, bør de opbevares i mørke flasker, og i køleskab.

Flerumættede fedtsyrer/ Polyumættede fedtsyrer:
Flerumættede fedtsyrer er udvundet af planter, det kunne f.eks. være hørfrø, nødder, sesamfrø, kæmpenatlys, solsikkefrø eller tidsel (obs.: tidselolie er ikke godt til menstruerende kvinder). Ligeledes findes polyumættede fedtsyrer i fisk og marine olie, eks. krebs/ krill.

Polyumættede fedtsyrer
Danskerne indtager i gennemsnit 12 g polyumættet fedt pr. dag eller knap 5 % af energiindtaget.  Det anbefales at 5-10 % af det daglige energiindtag kommer fra polyumættede fedtsyrer, så en erstatning af noget af kostens mættede fedt med polyumættede fedtsyrer ville forbedre kostsammensætningen. Der findes hovedsageligt to slags polyumættede fedtsyrer i kosten – omega-3-fedtsyrer og omega-6-fedtsyrer.

Omega 3 og omega 6-fedtsyrer er flerumættede fedtsyrer med ca 18 kulstofatomer i kæderne. En omega 3-fedtsyre har den første dobbeltbinding på  3. kulstofatom (når syreenden –COOH- er til højre). På samme måde har en omega 6-fedtsyre den første dobbeltbinding på det 6. kulstofatom. Basis fedtsyrerne, som er essentielle (livsvigtige), er Linolsyre (forkortes LA, omega 6/ n-6) og alfalinolensyre (ALA, omega 3/ n-3).  Disse fedtsyrer er eksempler på essentielle fedtsyrer (livsvigtige), som kroppen må tilføres for at fungere optimalt.

Arakidonsyre (AA, omega 6) er ikke en essentiel fedtsyre, idet den kan dannes i kroppen fra linolsyre, og tilføres gennem kød, mælk. LA-cis-linolsyre og ALA-alfalinolénsyre.

Den kan under normale omstændigheder omdannes fra GLA til AA. Men da vores enzymsystemer forstyrres af mange forskellige faktorer, eksempelvis mangel på næringsstoffer, pga. sygdom, medicin og alder, sker den omdannelse ikke altid optimalt.

Denne omdannelse proces kaldes prostaglandinsyntesen.

Essentielle fedtsyrer

Essentielle fedtsyrer betyder, at der er fedtsyrer kroppen skal have tilført, fordi den ikke selv kan danne dem. Det handler om LA = cic-linolsyre (n-6) og ALA = alfa linolénsyre (n-3). Essentielle fedtsyrer består af omega-6 (n-6) og omega-3(n-3) fedtsyrer. Disse fedtsyrer findes i olier, som vi skal bruge ubehandlede/uopvarmede i vores kost. Vi kan også tage dem som kosttilskud idet organismen i vor tidsalder ikke længere kan producere den optmalt – heller ikke selvom man spiser sundt og godt. Vegetabilske fedtsyrer fra  naturlige planter som hørfrø og solsikkeolie kan udgøre en basisolie for selve organismen.
Indenfor omega-3 universet findes de mere avancerede fedtsyrer forkortet til EPA, DHA, som indgår i alle hjernens membraner og nerveceller. Hjernen består af mere end 60 % fedt, hvori mere end 33% af hjernens fedtsyrer er EPA og DHA. De bidrager til isolering af nervecellerne for at sikre deres evne til at kommunikere med sine omgivelser via neurotransmittere. Lad os derfor se på disse besynderlige bogstavkombinationer, som åbenbart er så vigtige for vores velvære.

Omega-3 Hvis den sidste dobbeltbinding i en fedtsyre sidder ved det tredje sidste kulstof-atom i kæden (fra højre, eller efter 3 fra venstre), kalder man fedtsyren for en Omega-3-fedtsyre (w3-fedtsyre eller (n-3)-fedtsyre). ALA findes først og fremmest i hørfrø og hørfrøolie, mens omega 6-fedtsyrer, kalder man fedtsyren for en Omega-6-fedtsyre (w6-fedtsyre eller (n-6)-fedtsyre) kommer fra planter og planteolier, nødder og frø. I vores vestlige kost får vi alt for meget omega 6 i forhold til omega 3. Det anbefales at spise fed fisk mindst to gange om ugen og at være forsigtig med brug af planteolier.

Langkædede omega 3-fedtsyrer som DHA (dokosaheksaensyre) og EPA (eikosapentaensyre) er meget vigtige for hjernens udvikling og funktion, sunde led og en fin hud. Selv om kroppen under ideelle betingelser kan producere lidt EPA og DHA fra alfalinolensyre (ALA), bidrager det kun lidt til det anbefalede daglige indtag. DHA og EPA findes ”færdiglavet” i fed fisk, krill og lidt i tang. De mennesker som ikke spiser fed fisk og skaldyr 2-3 gange om ugen, vil derfor have nytte af et dagligt omega 3-tilskud.

Omega-3
Der er navnlig tre Omega-3-fedtsyrer, der har betydning. Det er ALA (alfa-linolensyre), EPA (eicosapentaensyre) og DHA (docosahexaensyre).

Alfa-linolensyre findes blandt andet i hørfrøolie, rapsolie og soyaolie. Der er en vis dokumentation for at ALA har en gavnlig effekt på blandt andet på kolesterol og blodtryk. For alle andre områder er der meget begrænset dokumentation for gavnlig effekt af ALA, men da ALA har svært ved at kan omdannes til EPA i kroppen, er det ikke teoretisk muligt at ALA har de samme gavnlige effekter som EPA og DHA. Da denne omdannelse kun sker i et meget begrænset omfang, skal der væsentlig mere ALA til (10 til 50 gange – eller mere) for at nå virksomme doser af EPA og DHA.

EPA og DHA
Eicosapentaensyre (EPA) og docosahexaensyre (DHA) er begge langkædede omega 3-fedtsyrer, der findes i fisk, specielt de fede fisk, fiskeolier og i krill. For EPA & DHA er der god dokumentation for en forebyggende effekt på hjerte-karsygdom, hvis dosis ellers er høj nok (mellem 0,5-1 g EPA og DHA). Der er også god dokumentation for at høje doser (ca. 3 g) af EPA og DHA, kan virke gavnligt på lindring af gigtsymptomer, primært ledsmerter og stivhed hos folk med leddegigt. I alle de undersøgte fiskeolieprodukter er dosis derfor for lav. Krill olie har øget optagelse, da det indeholder flere % phosfolipider.

Derudover findes der en del dokumentation for at DHA og EPA er gavnlige for synsudviklingen hos spædbørn. Samtidig er der også begrænset dokumentation for at de har en forebyggende effekt på aldersbetinget øjensygdom, men der er ingen dokumentation for en gavnlig effekt for andre aldersgrupper.

Der er også en del dokumentation for, at EPA og DHA har en moderat gavnlig effekt på ADHD-lignende symptomer f.eks. opmærksomhed ved indtag på omkring 0,5 g per dag.

EPA og DHA skal vi have fra fiskeolie og krebs, eks. krill.
Det kunne være perfekt, hvis vi kunne få disse gode fedtsyrer fra en vegetabilsk naturlig, ikke forarbejdet kilde, men det kan vi tilsyneladende ikke i nuværende tidsalder. Fisken indeholder imidlertid en del omega-3 og ALA, fordi de første fisk i fødekæden spiste alger og tang. Derefter omdanner fisken fedtsyren til omega-3 olier / fedtsyrer til EPA og DHA.
Den proces fiskeolier gennemgår, kan imidlertid medføre at fiskeolien bliver ødelagt, harsk og er dermed decideret skadelig. Derfor skal man være meget påpasselige med, hvilken fiskeolie man vælger. Fiskeolie kan enten købes flydende eller som kapsler. Det gode ved den flydende olie er, at du kan dufte, om den er okay, og så kan den nemt blandes med saft og frugt.

Forskning bekræfter meget overbevisende, at omega fedtsyrernes højeste led EPA-DHA-GLA har gavnlige indvirkninger på en lang række organer og tilstande: de har gavnlig indflydelse på øjne og syn, de udvikler hukommelse og indlæringsevne, de udvikler koncentrationsevnen og sænker indholdet af fedt i blodet. En af grundene til fiskeolie med et højt indhold af EPA og DHA har en gunstig indvirkning på hjernen, er, at dendritterne på neuronen vokser og dermed kan nervecellerne bedre kan kommunikere med hinanden.

Omega-6

Hvis den første dobbeltbinding i en fedtsyre sidder ved det sjette sidste kulstof-atom i kæden (set fra højre) eller efter 6 kulstofatom (set fra venstre), kalder man fedtsyren for en Omega-6-fedtsyre (w6-fedtsyre eller (n-6)-fedtsyre). Omega-6-fedtsyrer har navnlig to betegnelser. Det er linolsyre (LA), der findes i for eksempel planteolier og arachidonsyre (AA), der mest findes i kød. Flerumættede omega-6-fedtsyrer, som dannes fra den essentielle fedtsyre linolsyre (LA), omfatter både gammalinolensyre (GLA) og arakidonsyre (AA). GLA kan også udvindes fra frøene af natlysplanten (Oenothera biennis) og af hjulkrone (Borago officinalis).

Linolsyre Linolsyre (LA) får vi hovedsageligt fra planteolier samt fra frø og nødder. F.eks. har majs-, tidsel- og solsikkeolie et højt indhold. Blandt de undersøgte produkter er det især de tre blandingsolier, der indeholder linolsyre. I de øvrige produkter er indholdet af linolsyre meget begrænset.

Der er god dokumentation for, at linolsyre er med til at regulere kolesterol i blodet ved høje doser. Indtaget af linolsyre er også blevet sammenkædet med nedsat forekomst af hjerte-kar sygdom under forudsætning af, at indtaget erstattede et tilsvarende indtag af mættet fedt. Men hvis det høje indtag af linolsyre ikke sker som en erstatning for andet fedt vil et øget indtag af fedt modvirke den gavnlige effekt.

Det er tydeligt fra litteraturen, at linolsyre har betydning for huden, da et manglende indtag påvirker huden negativt. AA (Arakidonsyre) findes i rigelige mængder i animalske fødevarer som kød, æg og fisk. Arakidonsyre kan også dannes ud fra ikke korrekt omdannet stivelse.

Omega-6-fedtsyrer findes i næsten alle fedtstoffer og er den mest udbredte type af polyumættede fedtsyrer. Linolsyre er den hyppigst forekommende. Den kan, om muligt, omdannes i kroppen til gamma-linolensyre (GLA), forudsat at der er de rette faktorer tilstede, og at der ikke er for mange af de hæmmende faktorer tilstede, eks. medicin, høj insulin, mangel på næringsstoffer og en alder over 40 år.

En god, modstandsdygtig hud behøver omega 3-fedtsyrer, både ALA, DHA og EPA og omega 6-fedtsyren GLA. Der findes en række studier, hvor atopisk eksem, psoriasis og andre hudlidelser viser stor forbedring efter at være behandlet med oralt indtag af olier med disse fedtsyrer.

For at undgå harskning af de flerumættede fedtsyrer i kroppen, bør man huske på at indtage antioxidanter samtidig. Vitamin E, vitamin A og Q10 er vigtige fedtopløselige antioxidanter.

Sammensætningerne af fedtstoffer i kosten er måske den enkeltfaktor, som har størst indvirkning på sundheden over tid. Kroppen danner inflammations-dæmpende eller inflammations-fremmende prostaglandiner (lokale vævshormoner) fra fedtsyrer i kosten.

Hvad med GLA?
GLA er en umættet fedtsyre. Den kan ikke dannes af organismen selv. GLA findes i modermælk, der er det nyfødte barns væsentligste ernæring. Nogle vegetabilske olier indeholder også GLA. Det gør enkelte fiskeolie kombinations præparater også. Den bedste GLA-kilde er hjulkroneolie (Borago officinalis), som indeholder op til 20 % GLA. Andre kilder er solbærkerneolie (15-17 % GLA), kæmpenatlysolie (8-10 % GLA) og hampeolie i små mængder. Bemærk at kæmpenatlys, alene, har en negativ effekt på mennesker med epilepsi og hos gravide kvinder.

GLA er en af de fedtsyrer, hvor der er en vis dokumentation for en gavnlig effekt på ledsmerter og stivhed hos gigtpatienter, men kun ved relativ høje doser og ved indtag over en længere periode – sammen med EPA-DHA. Der er også en vis sandsynlighed for at GLA har en gavnlig effekt på atopisk eksem.

Konklusion:
Vi kan nu konkludere, at den økologiske vegetabilske jomfrupresset blandingsolie med masser af omega-3 og omega-6 er essentiel for kroppen og organismens grundlæggende funktioner- Det samme er en kvalitets marin olie, eks.: fiskeolie- eller krill med et højt EPA-DHA indhold for hjernen. Endelig skal vi have GLA, som kan komme fra borago hjulkroneolie, solbærkerneolie eller kæmpenatlysolie.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fakta om fiskeolier, marine olie:

Kapsler med fiskeolie og krill olie er ikke nok til at få alle de 5 vigtige olier (2 af dem ALA og LA er livsvigtige). AA er også vigtig i små mængder, men dem får vi rigeligt af i kosten (for store mænger AA er negativt). EPA, DHA og GLA er vigtige fedtsyrer, som vi har brug for, og som organismen ikke selv kan producere, selvom man spiser sundt og godt. Derfor er det godt at kombinere fiske olie eller krill olie med planteolieblandinger GLA – samt LA og ALA.

Fakta om planteolier:
Uanset om man vil optimere sit barns udvikling eller bare opnå et bedre helbred, så er de essentielle fedtsyrer (EFA) et helt grundlæggende stof, vi behøver, fordi kroppen ikke selv kan danne det. 60 % af hjernens vægt er fedt, 30 % er phosfolipider og en del essentielle fedtsyrer. Hjernen er storforbruger af fedt og den bruger den kvalitet af fedt, der nu måtte være, hvad enten den er god eller dårlig. Sagt med andre ord – kan man smøre hjernen til at fungere bedre.

Man kan inddele fedtsyrer i følgende tre kategorier:

Ubalance i mellem omega-3 og omega-6

Problemet er i første omgang at få dækket vores behov for alphalinolensyre, men også at få fat i begge essentielle fedtsyrer i en ordentlig kvalitet. Gennem de sidste 150 år har vi reduceret vores indtag af alpha linolensyre med 80-90 %, mens vi har fordoblet vores indtag af linolsyre (omega-6) og andre fedtsyrer (mættede fedtsyrer samt arakidonsyre).

Da vi samtidigt får vores olier i en overforarbejdet og underlødig billig industriform, spæder op med store mængder mættet fedt, eller hærdede umættede fedtsyrer/ transfedtsyrer, og i det hele taget spiser for meget og for underlødigt, er det helt naturligt, at vi betaler prisen i form af de typiske velfærdssygdomme som hjerte/kar-sygdomme, kræft, sukkersyge og fedme. Vores livsstil skaber tillige problemer med omdannelsen fra ALA til EPA og DHA og ligeledes fra LA til GLA og AA.

Omega-3 (EPA-DHA)

EPA – er nødvendig for overførsel af information mellem nervecellerne og for hukommelsen.

DHA – fungerer som byggesten i nervecellerne og har betydning for hjernens funktion og for udviklingen af hjerneceller.

Omega-6  (AA-GLA)

AA (dannes ud fra GLA) – er vigtig for indlæring, koordination, læse- og skrivefærdigheder. Dog skal vi ikke have for meget AA, som også kommer fra kød, mælk og ikke forbrændt/ overskud af stivelse og sukker.

 

 

 

 

 

Hvad er anbefalingerne til kalorieindtaget fra fedt?

Det anbefales, at fedt udgør maksimalt: 25 % – 30 % af energiindtaget. Nyere betragtninger, siger dog mere fedt, måske op til 40 % af energi indtaget.

Dette bør være mest muligt sundt fedt, dvs. mono- og flerumættet. Fedt er meget energi rigt, så vi behøver ikke så meget hver dag. Hvis det daglige energiindtag er på 2000 kcal, bør ca. 500 kcal være fedt. Idet hvert gram giver 9 kcal, bør vi indtage max 55 g fedt dagligt, tilsvarende tre spiseskefulde dagligt (i nogle tilfælde mere) – eks. ved vægttab, tør hud, hormonel ubalance.

Fordelingen mellem de forskellige fedtsyrer

Fordelingen mellem de forskellige typer af fedtsyrer bør være følgende; Mættede fedtsyrer < 10 procent. Monoumættede fedtsyrer 10 – 15 procent. Polyumættede fedtsyrer 7 – 10 procent. Mindst halvdelen bør altså være mono- og flerumættet. I praksis betyder dette, at vi har behov for en til tre spiseskefuld planteolie dagligt (i nogle tilfælde mere), et stykke fed fisk fra vildt fisk eller omega 3-kapsler. Desuden indeholder hørfrø, avocado, mandler, nødder og kerner gode, umættede fedtstoffer, men vi behøver ikke større mængder.

Forholdet mellem omega 6 og omega 3 bør være omkring 4:1.

Kød og kødprodukter har ofte meget skjult fedt, specielt højt i stalddyr, og dette er af den mættede type og meget AA. Mælk, smør og stegefedt er også kilder til mættet fedt.

For meget mættet fedt fra stalddyr og opfodret dyr, er ikke opbyggende for kroppen, tværtimod.
Olie og fedtsyrer er med stor sandsynlighed det produkt i vores ernæring, der har været udsat for flest modsatrettede budskaber.

I mange år herskede fedtforskrækkelsen, men den er efterhånden aftaget. Videnskaben er i dag enig om, at vi skal spise fedt, men det skal være fedt i de rigtige mængder.

Rigtigt og tilstrækkeligt fedt af god kvalitet er helt afgørende for en god fedtforbrænding. Det er vigtigt, at du får nok energi til dine daglige aktiviteter – men du må ikke spise mere end det, du forbrænder. Spiser du for meget, øges dit blodsukker og dermed insulinniveauet i kroppen. Det kan resultere i, at kulhydrater bliver omdannet og lagret som fedt. Derfor er det vigtigt, at du til hvert måltid sikrer dig en god fedtprocent. I dag mener flere forskere, som nævnt tidligere, op til 40 energi % eller 1-3 spsk. olie i hvert måltid – det er dog alt efter, hvor meget fedt der i forvejen er i maden. Du kan evt. starte hvert måltid med 1 spsk. olie. Det giver dig en god mæthed, en lav blodsukkerstigning og en bedre fedtstofbalance i kroppen og et vægttab til følge. Madolie er ikke medicin, men ved at spise mere Omega-3 og mindske Omega-6 fedtsyrerne, kan man minimere eller fjerne inflammations-tilstande – også hos dem der tager medicin, viser videnskaben.

Alkohol og mad

Det er værd at bemærke, at alkohol til maden, og specielt før maden, sætter fedtforbrændingen i venteposition til alkoholen er forbrændt. Det er derfor let at tage på, når man indtager fed mad sammen med alkohol. Specielt hvis det indtages før mad.

Transfedtsyrer:
Transfedtsyre er forarbejdet eller ødelagt fedt der har gennemgået opvarmning, iltning, belysning eller kemisk påvirkning. Det findes i kager, slik, chips, pomfritter, pizza og grillmad – og stort set alle billige olie, i hvert fald alle opvarmede/varmepressede olier samt blandingsprodukter.
Transfedtsyrer forstyrrer omdannelsen af fedt til gavnlige stoffer i kroppen. Hvis fedtsyrer bliver opvarmet, kan de ændre sig til transfedtsyrer. Jo hårdere en olie er behandlet ved presning og jo flere kemiske tilsætninger, jo lettere udvikler den sig til transfedtsyre. Dette er meget uheldigt, da transfedtsyrerne kan bygges ind i cellemembranen, men de kan ikke anvendes som byggesten – hverken for cellemembranen eller dannelsen af de styrkende, sundhedsbefordrende og lokale vævshormoner; prostaglandiner. Hormonerne bliver tværtimod blokeret, hvis indtagelsen af transfedtsyrer er for stor, fordi transfedtsyrer ilter alt fedt i kroppen. Transfedtsyrerne er grundlag for mange af vor tids livsstilssygdomme. Selv om et fedtstof eller en plantemargarine ikke indeholder transfedt, så kan opvarmning og dårlig opbevaring udvikle transfedtsyrer.

Transfedtsyrer kan eksempelvis dannes i olier ved hærdning af olien. Ved hærdning gøres olien mere fast. Det sker ved, at man fjerner nogle af dobbeltbindingerne i de umættede fedtsyrer. Under processen kan nogle af fedtsyrerne ‘knække’ ved en dobbeltbinding. Tidligere var der transfedtsyrer i de fleste margariner, fordi der indgik hærdet fedt i blandingen. I dag er mange margariner deklareret med ‘fri for transfedtsyre’.

Et højt indhold af transfedtsyrer i kosten medfører en stigning i oxidation af kolesterol, og dermed kan øge inflammations processerne, som kan medføre en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme.

Margarine består ofte af planteolier, som er hærdet. Det betyder, at de er gjort fast ved at bryde dobbeltbindinger og tilføre hydrogen. De oprindelige planteolier mister da sine oprindelige gode egenskaber.

Hærdet fedt
Hærdet fedt ikke er godt for kroppen. For at øge holdbarheden i en række madvarer bl.a. kiks, almindelig margarine og andre industrielt fremstillede fødevarer, bliver de fri pladser bombaderet med brint og nikkel for at lukke dobbeltbindingerne, dermed ingen harskning, men bliver til mættet stabil fedt, som ikke er attraktivt fedt for kroppen, ukendt, ikke naturlige for kroppen.

 

Raffenering, desodorisering samt varmebehandling

Disse procedurer resulterer i farve-lugt-og smagløse olier med stærkt reduceret næringsværdi. Olier behandles med stærke kemikalier og opvarmes til meget høje temperaturer for bl.a. at fjerne peroxider, som er opstået under blegningen og som anvendes for at gøre olierne klare og nærmest farveløse.

Under disse aggressive, “moderne”, og industrielle produktionsmetoder fjernes også de par procent af olien, der udgøres af bl.a. plantekemikalier (phytokemikalier), som mange eksperter mener, er vigtige for vores sundhed.

Antioxidanter
Ved køb af olie er det vigtigt, at olien indeholder så mange antioxidanter fra naturens side som muligt. Jo mere nænsomt olien er fremstillet, jo flere naturlige antioxidanter indeholder den. For en sikkerheds skyld er det en god idé at supplere med et antioxidant kosttilskud, så fedtstofferne ikke harskner i kroppen. Endeligt sker der sædvanligvis også direkte kemiske forandringer i en del af fedtsyremolekylerne, så de griber forstyrrende ind i bl. a. optimal cellefunktion mm.

Fedtstof kvalitet
Når du skal vælge fedtstoffer, er det vigtigt at se på kvaliteten. Det er altid vigtigt at gå efter en god olie, som er økologisk eller biodynamisk dyrket, da det sikrer den reneste råvare. Økologisk dyrket fødeemner må ikke sprøjtes, og det er en vigtig sundhedsfaktor, fordi sprøjtemidler ophober sig i fedt. Dernæst er det værd at lægge mærke til, om olien er koldpresset, fordi varme og kemi ødelægger oliens gode egenskaber. Koldpresset eller nænsomt behandlet olie produceres ved 40 grader, så der ikke dannes usunde stoffer eller harskningsstoffer i olien.

Varmepresset olie produceres ofte uden antioxidante stoffer ved temperaturer omkring 300 grader. Den høje temperatur gør, at fedtsyrerne harskner og skadelige biprodukter opstår. For at skjule den grimme smag fjernes de harske smagsstoffer efterfølgende.

Opbevaring af fedt
Olier bliver ødelagt, hvis de udsættes for ilt, varme og lys. Hjemme hos dig selv kan du forlænge oliens ”levetid” ved at opbevare den mørkt, køligt og i en tæt, lukket beholder. Af samme grund er det også anbefalelsesværdigt at vælge en olie i en mørk flaske eller i en karton, så lyset ikke kan trænge gennem emballagen. Lys, varme og ilt nedbryder som sagt de gode egenskaber i olien, og gør den usund for din krop.  Hvis du vil sikre dig en sund olie, kan du bruge disse forskrifter, som en rettesnor. Du skal dog vide, at alle fedtsyrer, også de mættede, har største næringsværdi, hvis de ikke varmes op.

Animalsk- og plantefedt
Der er forskel på dyrefedt og plantefedt. Dyrefedt finder man bl.a. i mejeriprodukter, æg, kød og fjerkræ. Jo bedre dyrene har haft det, og jo mere grønt de har spist, jo sundere er deres fedt. Økologiske og fritgående dyr har større mængder af flerumættede fedtsyrer i deres fedt, hvilket betyder, at indholdet af mættet fedt er mindre.
Alle fedtkilder
Alle naturlige fedtkilder er en blanding af alle slags fedtsyrer. Det er fordelingen af de enkelte fedtsyrer, der afgør, om et fedtstof overvejende er mættet, enkeltumættet eller flerumættet. Det vigtigste er, hvad der fra naturens side er faste fedtstoffer, og hvad der er bløde og flydende fedtstoffer. Det, der er sundest for kroppen, er det, der er mest flydende.

Sukker:
Sukker i sig selv er ikke et fedtstof, men alle former for sukker (både det raffinerede hvide sukker, sødestoffer og den naturlige honning og sirup), bliver meget hurtigt omdannet til mættede fedtstoffer og AA – arakidonsyre i kroppen. De essentielle umættede fedtsyrer derimod nedsætter trangen til sukker.

 

 

 

 

Kroppens egen fedtproduktion
Kroppen laver og lagrer mættet fedt af overflødigt sukker, stivelse (brød, pasta, ris og kartofler), protein og alkohol. Myndighederne anbefaler fortsat et mindre fedtindtag og at befolkningens kolesterolniveau bliver lavere. Set parallelt med fedtreduktionen de sidste 20 år er fedmeproblematikken imidlertid eksploderet. Man bliver nemlig ikke fed af de gode, nænsomt bearbejdede umættede fedtstoffer i kosten, men af for meget ikke forbrændt kulhydrat/ stivelse.

Kolesterol
Kolesterol er et fedtstof, der er en uundværlig og livsvigtig del af alle cellerne i kroppen. HDL Kolesterol er det nogle kalder ”det gode kolesterol”. HDL fjerner for meget LDL kolesterol og Triglycerid. HDL-kolesterolet sørger for at transportrere overskyende kolesterol tilbage til leveren, hvor det udskilles med galden og bindes i tarmen af vandopløselige fibre. Kolesterol sørger også for at vi danner kønshormoner, galdesyrer og D-vitamin og er derfor livsnødvendigt. LDL Kolesterol i for store mængder, specielt hvis der mangler antioxidanter, kan være en medvirkende årsag til kredsløbsproblemer. Det samme kan indtagelse af for mange mættede fedtsyrer fra animalske fødevarer som kød, mælk, ost og smør, som derfor bør minimeres i kosten. Dog findes der ingen beviser på at mættede fedtstoffer alene er problematisk. Det er specielt sammen med for meget stivelse, som producerer for meget insulin. Insulin er et lagringshormon og kan være med til at indlejre mættede fedtsyrer, arachidonsyre og oxiderede fedtsyrer fra dårligt behandlet planteolier ind i blodet og opkoncentrere LDL og triglycerid samt give øget bugfedt. Tilføres kroppen Omega-3 fedtsyrer, omsættes disse fedtstoffer bedre.

Vi skal tilføre livsvigtigt fedt gennem maden
Vores hjerne, øjne og nervesystem består hovedsageligt af Omega-3 fedtsyrer. Både Omega-3 og Omega-6 er byggesten for kroppen. De regulerer vores immunforsvar og dæmper inflammationsprocesser. Omega-6 dominerer i billige madolier, som næsten ikke rummer Omega-3. Den øgede brug af dem i husholdningen og i industrien siden 1930erne er en væsentlig årsag til mange af nutidens livsstilssygdomme.

Hvad sker der i hjernen
Alle ved, at hjernen er en kompliceret størrelse fyldt med følelser, tanker og neurokemiske processer. Disse processer foregår blandt andet i cellemembranerne. Det har vist sit, at jo flere essentielle fedtsyrer der findes i cellemembranerne, des bedre fungerer de.

Man mener, at dårligt fungerende cellemembraner skyldes mangel på essentielle fedtsyrer og phosfolipider, og at denne mangel har betydning for, hvordan hjernen fungerer.

Din hjerne gør alt for dig, men hvor ofte skænker du den en tanke …

Hvad er din hjerne for en størrelse?
Hjernen er en lille rosafarvet klump på ca. 1,3 kg. Den forbruger 20 % af din kropsenergi og består af 1.000 milliarder nerveceller. Hjernen rummer alle dine minder, kundskaber, drømme, talenter, hemmeligheder, uroligheder og ønsker. Din hjerne holder dig i live helt automatisk: Du ånder og hjertet slår. Hjernen er også dit personlige informations- og

kommunikationscenter – dér hvor du tager verden ind i dit sind, bearbejder informationer og reagerer på alt, hvad der foregår omkring dig. Du griner, græder og funderer.

Din hjerne sørger for, at du overlever, samtidig med at den bærer på din personlighed.
For meget Omega-6
Det er et tosidet problem. Dels får vi for lidt Omega-3 og dels får vi for meget Omega-6. Vi spiser 10-20 gange mere Omega-6, end vi behøver og det kommer fra plantefedt og animalsk fedt – ofte i en dårlig kvalitet. Inflammation er kroppens naturlige reaktion. Omega-9 hæmmer Omega-6 og er dermed med til at dæmpe inflammations-processer.

Det livsvigtige fedt
Essentielle fedtsyrer er vigtigt for cellemembranerne og dermed for alle celler. Mangler kan medføre meget omfattende forstyrrelser. De flerumættede fedtsyrer kan under gunstige forhold omdannes til GLA (Omega-6), EPA (Omega-3) og DHA (Omega-3), som igen kan omdannes til lokale vævshormoner, der blandt andet regulerer cellernes calcium-transport, enzymfunktioner og energistofskifte. De essentielle fedtsyrer regulerer blodets fedtstofbalance og er også vigtige for kroppens forsvarssystemer, hormonbalancer og nervesystem.

Hvad kan fedtsyrer (EFA) hjælpe med?
EFA-familien består af ALA omega-3 (n-3) og LA omega-6 (n-6) samt EPA, DHA (også omega-3) og GLA (også omega 6) også kaldet de vigtigste fedtsyrer. Disse fem fedtsyrer er helt nødvendige, som et tilskud til opretholdelse af fedtsyrebalancen i organismens celler.
De essentielle fedtsyrers grundlæggende funktion er at påvirke og beskytte organismens celler, forbedre stofskiftet og øge energien. Især dette sidste er vigtigt for børn og især hjerneskadede børn. Dertil kommer at børn, der har nedsatte funktioner, indlæringsvanskeligheder eller bare skranter lidt. De vil også profitere af en højere mængde af EFA.

Dårlige olier:
En anden meget usund fedtsyre/olie er de smørbare fedtstoffer (smør undtaget), som for eksempel margarine og de olier i klare 1 liters plastic flasker, der står i mange hjem. Det er ganske vist vegetabilske olier og kernerne har sikkert være gode og sunde engang, men de er blevet udsat for en så hårdhændet kemisk og industriel forarbejdning, at de er total uegnet som menneskeføde. Disse olier er behandlet med organiske opløsningsmidler, som for eksempel benzin, hexan, kautisk soda og fosfor, hvorefter den harske duft og smag fjernes med damprensning. Herefter kan disse olier holde i al evighed og de kan klare en stegning i flere timer. I Lægens Bord blev de blev beskrevet som “Dræbende fedtstoffer”.

Mangel på essentielle fedtsyrer kan give:
– indlæringsproblemer
– mental svækkelse
– synsproblemer
– koncentrationsbesvær
– lavt blodsukker
– højt blodtryk
– lavt stofskifte
– tør hud og hår
– hudeksem
– væskeansamlinger
– betændelser i vævet
– nyre- og leverproblemer
– forhøjet kolesterol
– vægtforøgelse
– svækket immunforsvar
– dårligt humør og træthed
– allergier
– utætte tarme
– hjerte/kar problemer
– led- og gigtproblemer

Og så til symptomerne:
n-3/omega 3 mangler symptomer:
astma
Cancer
Migræne
Psoriasis
Sukkersyge

n-6/omega 6 mangel symptomer:

Depression
Depresiv skitzofreni
Dårlig immmunsystem
Dårlig sædkvalitet
Humørsvingninger
Infektions modtagelighed
Mb Bechterew
PMS
Ufrugtbarhed

Skal vi så bare begynde at spise masser af sundt fedt?
Nej, sådan skal det ikke forstås. Rigtigt og tilstrækkeligt fedt af en god, økologisk kvalitet er afgørende for en god fedtforbrænding. Det er vigtigt, at du får nok energi til dine daglige aktiviteter – men – du må ikke spise mere end det, du forbrænder. Spiser du for meget, øges dit blodsukker og dermed insulinniveauet i kroppen. Det kan resultere i, at kulhydrater bliver omdannet og lagret som fedt. Derfor er det vigtigt, at du til hvert måltid sikrer dig en god fedtprocent, som nogle forskere i dag mener, er op til 40 % energi eller 1-3 spsk. olie i hvert måltid – selvfølgelig alt efter hvor meget fedt der i forvejen er i maden.

Det er altid vigtigt at gå efter en god olie, som er økologisk dyrket, da det sikrer den reneste råvare. Økologisk dyrket fødeemner må ikke sprøjtes, og det er en vigtig sundhedsfaktor, fordi sprøjtemidler ophober sig i fedt. Dernæst er det værd at lægge mærke til, om olien er koldpresset, fordi varme og kemi ødelægger oliens gode egenskaber. En koldpresning bevarer derimod alle næringsstoffer.

Oliens ”levetid”
Hjemme hos dig selv kan du forlænge oliens ”levetid” ved at opbevare den mørkt, køligt og i en tæt, lukket beholder – evt. tilsat urter som rosmarin, timian, oregano, grøn te.

Lys, varme og ilt nedbryder som sagt de gode egenskaber i olien, og gør den usund for din krop.  Hvis du vil sikre dig en sund olie, kan du bruge disse forskrifter, som en rettesnor. Du skal dog vide, at alle fedtsyrer, også de mættede, har største næringsværdi, hvis de ikke varmes op.

Fedtstoffer/ olier til opvarmning/ stegning eller ej?
Diskussionen om hvilke fedtstoffer vi skal vælge til madlavning, foregår stadig blandt mange forskere. Generelt kan man sige, at jo mere flerumættet en olie er, jo mere sart er den over for opvarmning. Jo mere mættet et fedtstof er, jo mere varmestabilt er det. De fleste eksperter er enige om, at det er bedre at skifte smør ud med kokos-, palmekerne-, mekadamia – evt. suppleret med lidt olivenolie til stegning, men ikke olivenolie alene.

Mættet fedt i større mængder er ikke godt, men det er dog det fedtstof, der bedst tåler opvarmning. Det findes bl.a. i smør. Mættede fedtstoffer findes også i kokos- og palmekerneolie, men olierne er alligevel sundere at bruge til stegning end smør. Det skyldes, der er mere af de mættede fedtsyrer i, og kun 2 % flerumættet. Ligeledes er de mere kortkædede end de animalske, mættede fedtstoffer. Efter de mættede fedtstoffer kommer mecadamiaolien, og så olivenolien, da begge olier indeholder store mængder monoumættede fedtsyrer, som også er gode for kredsløbet.

Det er vigtigt at slå fast, at ingen olie tåler opvarmning. Ved opvarmning af fedtstoffer dannes de uheldige brankningsstoffer, men meget før det begynder olierne at ændre form og er medvirkende til udviklingen af transfedtet.

Det bedste stegefedt/olie er enten; (1) lidt kokos, (2) lidt mejerismør, (3) lidt mecadamia olie og (4) lidt olivenolie – men kun til let opvarmning/sourtering. Rapsolie kommer ind på femte pladsen.

De monoumættede/enkelt umættede planteolier bør ikke opvarmes til mere end omkring 70-100 grader. Jomfruolier og andre kostbare umættede olier (specielt flerumættede olier) bør ikke varmes op i det hele taget. De bør kun bruges på salater, i smoothies og i andre kold retter for ikke at miste deres værdifulde egenskaber.

De flerumættede fedtsyrer er dem, der bliver mest oxiderede / harske ved opvarmning og stegning. Derfor drejer det sig om at undgå stegning og opvarmning af olie med flerumættede fedtsyrer, som i øvrigt er supersunde. Derfor må vi udelukkende koncentrere os om de mættede og enkeltumættede fedtsyrer med lavt indhold af flerumættede fedtsyrer. Kokosolie er de absolut bedste stegeolie/fedt, fordi den kun indeholder 2 % flerumættede og op til 92 % mættede fedtsyrer. Macadamia olie indeholder omkring 84 % enkeltumættede fedtsyrer og kun 2 % flerumættede, hvilket også gør den meget varmestabil. Det er to meget forskellige olier, som komplimenterer hinanden på bedste vis. Dansk økologisk smør kommer ind på en (for nogle overraskende) tredjeplads, da den også kun har 2 % flerumættede og 68 % mættede fedtsyrer. Smør er fra koens biologiske system naturligt varmebehandlet med 37 grader og tåler derfor en vis varme. Man skal dog tage hensyn til at mange børn kan reagere dårligt på mælkeprodukter. Koldpresset økologisk jomfru olivenolie indtager fjerde pladsen. Den har 9 % flermættede, 15 % mættede og 76 % enkeltmættede fedtsyrer og er en neutral fedtsyre ved let opvarmning.

 

Svag varme
Generelt er det en god idé at bruge svag varme ved stegning og ikke brænde kødet eller fisken. Når fedtstoffet ryger er det ødelagt og bør ikke anvendes. Ovnbagning er meget mere sikkert på grund af lavere temperaturer.

Fedtstoffer på den SUNDE måde

Brug altid

BEDSTE OLIE KVALITET

Økologisk – Koldpresset –Uraffineret

Brug dem rigtigt så de opbygger og ikke nedbryder

SPISES KOLDE

Opbevares koldt

Flerumættede fedtstoffer

HØRFRØ

TIDSEL

SOLSIKKE

VALNØD
GRÆSKAR
RAPS

Sundest KOLDE

Kan tåle forsigtig varme, eks sautering

Bagning og let stegning

Umættede fedtstoffer

OLIVEN
HASSELNØD
MANDEL
SESAM
MACADAMIA

Tåler VARME

Bagning, stegning mv.

Mættede fedtstoffer:

KOKOS
PALME
SMØR (Bagning)
ANIMALSK FEDT (Bagning)

Er du i tvivl så sæt dem på køl og se på dem. De der bliver stive på køl (mættede) tåler opvarmning. Dem der forbliver flydende på køl (flerumættede) bør kun bruges kolde. Dem der er midt imellem (umættede) tåler let varme.

Mættet fedt er stift ved kulde, stabilt overfor varme og holder godt. Flerumættet fedt er flydende ved kulde, ustabilt og ødelægges let af varme, lys og ilt, pas derfor godt på disse fedtstoffer. Umættet fedt er midt imellem, grynet ved kulde, rimeligt stabilt og tåler let varme.

 

HVAD GØR FEDTSTOFFER SUNDE ELLER USUNDE?

Dyrknings  proces – forarbejdnings proces – opbevaring og måden de bruges på bestemmer om de er sunde eller usunde.

DYRK økologisk da det resulterer i renere råvarer. Sprøjtemidler ophobes i fedt,

FORARBEJD nænsomt da koldpresning bevarer alle næringsstofferne intakt.

Varme og kemi ødelægger.

OPBEVAR alle mørkt, køligt og tæt lukket. Lys, varme og ilt nedbryder.

BRUG altid forskrifterne, dog bevares alle fedtstoffer mest intakte, når de ikke opvarmes.

SUNDE FEDTSTOFFER GIVER SUNDE CELLER, bremser bl.a. smerter og sygdom. Usunde fedtstoffer ødelægger og nedbryder vore celler, fremmer smerter og sygdom m.v.

Vi består af milliarder af celler, cellernes overflade består af et fedtlag hvilket har stor betydning for transport af næringsstoffer til og fra cellerne. Sammensætningen af dette fedtlag afhænger bl.a. af det vi spiser. Umættede og flerumættede fedtstoffer gør cellemembranerne smidige og de forskellige næringsstoffer passerer lettere igennem. Mættede fedtstoffer gør cellemembranerne mere stive. Vi har brug for alle 3 slags i rette forhold.

FEDTSTOFFER BRUGT PÅ DEN OPTIMALE MÅDE GIVER GOD KOMMUNIKATION MELLEM CELLERNE, SUNDHED OG LIVSGLÆDE og maser af ENERGI.

OPTIMALT indtag  af fedtstoffer er:

1/3 flerumættede

1/3 umættede

1/3 mættede

Dine mange milliarder cellemembraner består af det gode, sunde og uspolerede fedt. Et kvalitetsbevidst fedtintag i den rette balance har derfor betydning for dit immunforsvar, dit nervesystem, din hormonbalance og meget, meget mere. Tænk på at røg, stress, raffinerede fødevarer (hvid mad) og fastfood nedbryder vore celler. Så husk altid at indtage masser af antioxidanter (frugt, grønt, bær og urter) hvilke beskytter vore celler.

Kilder:
Kilde: Johanna Engelin Verdugo De essentielle fedtsyrer…, ”Den intelligente fedtsyresammensætning”, af Olle Haglund, doktor i medicinsk videnskab ved Uppsala Universitetet, Sverige. Oscar Omahro, Steen Jørgensen, Carsten Vagn-Hansen, Lægens Bord, Nomedica.dk, Netdoktor.dk, og Nyborggaard.dk, Rie Møller, Larz Thielemann hjemmeside. www. sundeborn.dk, Signe Rømer, Carmen Villefrance, sammenfattet og suppleret af Frede Damgaard.

God fornøjelse © Frede Damgaard.

Speak Your Mind

*